Generelle bestemmelser vedrørende medlemskab af fordelsklubben ’Go Friends’
1.1 Medlemskab af Go Friends reguleres af nærværende vilkår og betingelser, og det er medlemmets ansvar at læse og sætte sig ind i disse vilkår og betingelser herunder eventuelle ændringer heraf.
1.2 Minimumsalderen for medlemskab af Go Friends er 18 år. Medlemskab af Go Friends er en kontraktmæssig aftale mellem Go Hotels og dig personligt (i det følgende kaldet “medlemmet”). Medlemskab kan ikke udstedes til virksomheder eller andre juridiske personer. Medlemskab er personligt, og der kan kun registreres én person pr. medlemskab. Kun ét medlem pr. indchecket værelse kan optjene point og indløse point.
1.3 Medlemmet forpligter sig til at sikre, at ingen uautoriserede personer får adgang til medlemmets oplysninger, og det er medlemmets ansvar at holde sine oplysninger opdaterede og á jour.
1.4 Go Friends er gældende indtil andet meddeles, og Go Hotels forbeholder sig ret til at opsige Go Friends med seks måneders varsel til medlemmet.
1.5 Go Hotels forbeholder sig ret til at ændre Go Friends’ vilkår og betingelser ved at give medlemmet meddelelse herom, enten via Go Hotels’ webside eller via e-mail / telefon.
1.6 Go Hotels forbeholder sig ret til efter eget skøn at opsige et medlemskab af Go Friends, og en sådan opsigelse kan medføre, at man mister sine point, hvis medlemskabet misligholdes. En sådan misligholdelse kan fx bestå af grov eller respektløs opførsel over for Go Hotels eller deres ansatte, kriminelle handlinger eller handlinger, som generelt opfattes som amoralske eller uetiske, eller som udgør et brud på nærværende vilkår og betingelser. Herunder tillægger Go Hotels sig retten til at opsige medlemskab ved alle former for snyd, fx hvis medlem opretter flere profiler for at optjene point til sig selv. Medlemmet kan på et hvilket som helst tidspunkt opsige sit medlemskab ved sende os en mail på gofriends@go-hotel.com.
2. Optjening af point – sådan optjener du point
2.1 For at kunne optjene point skal medlemmet oplyse, at vedkommende er medlem og give relevant medlemsinformation i forbindelse med en reservation.
2.2 Point kan optjenes fra den dato, hvor medlemmet er optaget i Go Friends.
2.3 Det er medlemmets eget ansvar at give besked om medlemskab ved booking, ankomst eller afrejse. Efter afrejse registreres optjente point som udgangspunkt den førstkommende hverdag, men i nogle tilfælde kan der gå op til 3 dage.
2.4 Ved online booking skal medlemmet logge ind i Go Friends med mobiltelefonnummer og engangskode.
2.5 Der beregnes ikke kurs af optjente point. 1 point er lig med DKK 1,-.
Det kan du optjene point på
2.6 Medlemmet optjener 5% i point på grundlag af alle bookinger af ophold på Go Hotels.
2.7 Når der afregnes med point, optjenes der kun point af det fakturerede beløb. Det vil sige, at der optjenes point på alle kontante køb og køb med kreditkort.
2.8 Der optjenes udelukkende point på køb af overnatninger. Der optjenes således ikke point på køb af drikkevarer, snacks o. lign.
2.9 Optjente point kan fratrækkes den samlede regning ved indcheck på hotellet.
2.10 Det er muligt at optjene point for alle reservationer under medlemmets navn, så længe disse afregnes samlet af medlemmet.
2.11 Der optjenes kun point af ophold, der er booket direkte hos Go Hotels via vores hjemmeside, pr. mail eller telefon.
Det kan du ikke optjene point på
2.12 Der optjenes udelukkende point på køb af ophold. Alle øvrige køb i forbindelse med opholdet, fx køb af morgenmad, drikkevarer, snacks, bagageopbevaring el. lign optjenes der ikke point på.
2.13 Der kan kun optjenes point på de pristyper, der er offentligt tilgængelige, fx Flexible, Stay&Save og Stay&Pay. Alle firmaaftaler og øvrige særaftaler, der er forhandlet individuelt, optjenes der ikke point på.
2.14 Det er ikke muligt at optjene point på private fester, også selvom der er en overnatning inkluderet. Ved private fester menes der fødselsdage, bryllupper el.lign., hvor festarrangør personligt afregner arrangementet.
2.15 Der kan ikke optjenes point på fester afholdt og/eller betalt af virksomheder eks. julefrokoster.
2.16 Point kan kun optjenes af ét Go Friends-medlemskab pr. ordre.
2.17 Go Friends-point, der optjenes af et medlem, kan ikke sælges, overdrages eller på anden måde omveksles til kontanter.
2.18 Medlemmer kan få adgang til sine kontooplysninger online her.
2.19 Der optjenes ikke point af møder- og konferenceophold. Dog kan den enkelte deltager optjene point af det personlige forbrug i forbindelse med møde- og konferenceopholdet og øvrige firmaarrangementer. Personligt forbrug skal registreres på medlemmets egen regning for at optjene point.
2.20 Der optjenes ikke point på ophold, der er købt gennem tredjepart. Hvis din booking er foretaget via Booking.com, Hotels.com, Expedia, Sembo, DTF, Risskov Rejser el.lign., vil du ikke modtage point for dette. Der kan heller ikke bruges point i forbindelse med ophold booket gennem tredjepartskanaler.
2.21 Der kan ikke optjenes point ved brug af gavekort, som ikke er udstedt af Go Hotels. Ved gavekort, som er vundet i en konkurrence el.lign., kan der ikke optjenes point, selvom de måtte være udstedt af Go Hotels.
Manglende point og point gyldighed
2.20 Hvis et medlem ikke mener at have modtaget point for overnatninger, skal medlemmet kontakte receptionen på gofriends@go-hotel.com med information om ordrenr. og dato for ophold, samt oplysninger på medlemmet.
2.21 Opsparede point er gyldige i resten af det kalenderår, hvor de er optjent samt hele efterfølgende kalenderår. Når du bruger dine optjente point, trækker vi altid dem, som er optjent først. Det er medlemmets eget ansvar at holde sig opdateret med, hvornår point udløber. Go Friends vil min. 1 gang årligt sende en mail med information om, hvornår point udløber, til de medlemmer som har point, der udløber i indeværende år.
3. Brug af point
3.1 Point i Go Friends kan anvendes til hel eller delvis betaling af overnatning hos Go Hotels.
3.2 Point kan ikke bruges til betaling af snacks, drikkevarer eller køb af øvrige produkter i receptionen.
3.3 Point kan ikke bruges som betaling ved no-show/annulleringer og non-refundable ophold. Det vil altid stå i selve beskrivelsen af et ophold, hvis det er non-refundable.
3.4 Point optjent på ophold kan ikke bruges til betaling på selvsamme ophold.
3.5 Go Hotels kan efter eget valg og til enhver tid ændre på pointstrukturen.
4. Brug af persondata
4.1 Medlemmet accepterer og giver sit samtykke til Go Hotels’ registrering og behandling af persondata, der vedrører medlemmets deltagelse i Go Friends i henhold til gældende lov og nærværende vilkår og betingelser. De persondata, der registreres, vil udelukkende blive behandlet og opbevaret med det formål at kunne informere om tilbud fra Go Friends og administrere medlemskabet og de optjente point. Ethvert andet formål kræver yderligere og udtrykkeligt samtykke fra medlemmet.
4.2 Go Hotels bærer ansvaret for beskyttelsen af persondata. Medlemmer af Go Friends har ret til at indhente oplysninger om, hvilke data der er registreret om deres person hos Go Hotels ved at indsende en skriftlig og personligt underskrevet anmodning til Go Hotels. Medlemmer har også ret til at kræve, at Go Hotels retter eller fjerner eventuelle data vedrørende medlemmet, der er forkerte eller ufuldstændige. Endvidere kan medlemmet til enhver tid opsige sit medlemskab af Go Friends via mail gofriends@go-hotel.com.
4.3 Kundedata i Go Friends bliver slettet automatisk efter 3 år uden aktivitet fra kundens side, da vi herefter vurderer den aktuelle kunde som ikke aktiv i forhold til Go Hotels’ ydelser. Dette er vurderet på basis af den typiske frekvens ved brug af hotelydelser i Danmark. Det er herefter ikke relevant fortsat at gemme disse data. Vi sletter disse data for ikke unødigt at bevare kundedata, der ikke er aktuelle. Efter udløb af de 3 år forespørger vi dog kunden, om man fortsat ønsker at være aktiv i vores system.
4.4 For yderligere information se Go Hotels’ privatlivspolitik
5. Go Card
5.1 Go Card-ordningen, hvor der uddeles stempelkort af pap, bliver afløst af Go Friends’ mulighed for at optjene bonuspoint på køb af overnatninger på et Go Hotel. Dit Co Card bliver dog ikke ugyldigt, men kan konverteres til bonuspoint på Go Friends.
5.2 Hvis du har et Co Card, dvs. et stempelkort af pap fra Go Hotels, hvor 9 stempler udløser én gratis overnatning, kan du overføre dine stempler til dit medlemskab. 1 stempel = 100 bonuspoint.
5.3 Stempler fra Go Card der er konverteret til bonuspoint kan bruges til betaling af ophold, men giver ikke anciennitet ift. medlemsniveau. Du stiger altså ikke i medlemsniveau baseret på disse konverterede bonuspoint, selvom de er gyldige til betaling af ophold.
5.4 Hvis du har 9 stempler på dit Go Card og således har ret til én gratis overnatning, vil det ikke have betydning for dig. Du vil i så fald modtage din gratis overnatning mod indlevering af dit Go Card.
5.5 Konvertering af stempler til bonuspoint forudsætter, at du melder dig ind i Go Friends og accepterer betingelserne for medlemsskab. Bemærk, at der kan gå op til 3 dage, før din bonussaldo er opdateret.
6. Andre bestemmelser
6.1 Nærværende vilkår og betingelser reguleres af og skal fortolkes i henhold til dansk lovgivning. Tvister, der måtte opstå som følge af eller i relation til Go Friends og Go Hotels, skal afgøres af de danske domstole som eksklusivt værneting.
6.2 Point tilskrives automatisk efter endt ophold. Der kan gå op til tre dage før pointene fremgår af medlemmets konto. Hvis du ikke har modtaget dine point, bedes du kontakte Go Hotels senest tre måneder efter endt ophold på gofriends@go-hotel.com med information om ordrenr. og dato for ophold, samt dine oplysninger.
6.3 Point kan ikke udbetales og kan ikke bruges til køb af gavekort.
6.4 Go Hotels forbeholder sig ret til at justere i medlemmets point, såfremt der er tale om tekniske fejl, systemfejl eller personlige fejl, der giver medlemmet færre eller flere point end berettiget.