Go Hotel Herlev

Nyrenoverede lækre værelser vest for København

Go Hotel Herlev, der tidligere hed Herlev Kro & Hotel, er Go Hotels nyeste skud på stammen. Vi har istandsat værelserne fra øverst til nederst, så vi nu kan tilbyde endnu mere komfort og forkælelse til vores gæster. Hotellet har 56 værelser, der er indrettet med moderne og nordisk enkelhed. Vi tilbyder alt fra deluxe og superior-værelser til familieværelser i flere størrelser, og du kan vælge mellem dobbeltsenge eller enkeltsenge. Vi serverer selvfølgelig også en god og lækker morgenbuffet, og der er gratis parkering ved hotellet.

Rolige omgivelser og tæt på centrum

Vores hotel er placeret midt i Herlevs hyggelige bymidte kun 20 minutters kørsel fra København. Her er gode muligheder med offentlig transport kun få meter fra vores dør samt gratis parkering. Du kan derfor trygt tjekke ind på vores nyistandsatte værelser og glæde dig til et velassorteret morgenbord.

Go Hotel Herlev er perfekt til selskaber

Vores 3-stjernede hotel i Herlev er det perfekte sted, hvis du ønsker at invitere gæster til et selskab. På det hyggelige hotel vest for Københavns centrum råder vi nemlig over flere selskabslokaler, der lejes ud til alt fra bryllupper og konfirmationer til fødselsdage og andre store begivenheder. Og på både alle Go-hotellerne kan du desuden afholde store og små møder med adgang til frokost, AV-udstyr og hvad ellers hører sig til et møde.

Information

Tjek ind/Tjek ud

Du kan tjekke ind fra kl. 14.00. Tjek ud er kl. 11.00 om formiddagen.

Lufthavnen

I bil tager turen til lufthavnen ca. 30 minutter. Du kan også tage S-toget fra Herlev St. mod Københavns Hovedbanegård og dernæst skifte til metro eller regionaltog til Kastrup Lufthavn (ca. 45 minutter).

Københavns centrum

Go Hotel Herlev ligger ca. 20 minutters kørsel fra centrum. Du kan også tage buslinje 350S fra Herlev Bymidte til Nørreport St. Med S-tog tager det ca. 25 minutter fra Herlev St. til Københavns Hovedbanegård.

Kreditkort og betaling

Vi accepterer American Express, Master Card, Visa, Maestro, Dankort, JCB og Union Pay. Betaling foretages altid inden tjek ind. Bemærk at vi forbeholder os retten til at tage et depositum af DKK 2.000 til garanti for opholdet.

Firmaaftale

Vi tilbyder aftaler med fast pris fra 899,-DKK til firmaer, inkl. gratis parkering og Wi-Fi. Kontakt cv@go-hotel.com eller booking@herlev.dk for at oprette en firmaaftale allerede i dag.

Morgenmad

Vi kan anbefale den lækre morgenmadsbuffet, der serveres fra kl. 6.30-9.30 på hverdage, kl. 7.30-10.00 lørdage samt 8-10.30 om søndagen.

Rygning

Go Hotel Herlev fører en streng ikke-ryger politik på alle værelser og offentlige rum, og alle værelser er ikke-ryger værelser. Rygning på værelset medfører et gebyr på 2.000 kr. som skal betales i receptionen med det samme.

Bagage

Bagage-opbevaring og hjælp til bagage ved forespørgsel i receptionen.

Vaskeri

Go Hotel Herlev tilbyder hjælp til vask og rens. Spørg i receptionen.

Parkering

Der er gratis parkering ved hotellet, såfremt du får registreret dit køretøj i receptionen, når du ankommer. Bemærk, at der pt. kan være problemer i dagtimerne, pga. byggeri i bymidten.

Kæledyr

Hund er tilladt mod forudbestilling og tillæg på 200 kr. per dag per hund. Maks. 2 hunde pr. værelse.

Internet

Der er gratis highspeed fiber WiFi på alle værelser og i offentlige områder. Spørg venligst receptionen for login information.

Reception

Receptionen er bemandet som følger: Mandag – fredag kl. 06-23 og weekender 7-21. Ved ankomst søndag sender vi information vi om adgangsforhold. Efter receptionens lukketid vil du blive betjent via telefon. Hvis du ankommer udenfor receptionens åbningstid, skal vi kontaktes for information om adgangsforhold.

Privatlivspolitik