Online booking

Er du klar til en spændende hverdag i en hotelkæde med fart på?

 

Hos Go Hotels er vi en kæde i vækst, hvor vi søger dig der gerne vil tage del i en af vores skønne arbejdspladser og dermed også tage del i vores udvikling. Vi har 5 forskellige hoteller indenfor Go Hotels og derfor også forskellige teams og stillinger alt efter hotel. Vi leder både efter nye medarbejdere med en solid erfaring samt efter nye talenter der gerne vil prøve kræfterne af i hotelbranchen.

Hos os er det vigtigste din personlighed og din vilje til at lære.

Under ledige stillinger ser du de ledige stillinger vi har på hotellerne og såfremt det matcher dig, er du mere end velkommen til at sende os din ansøgning og CV. Hvis vi ikke har en ledig stilling der matcher dig, så er du velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til et eller flere af hoteller og /eller tilmelde dig vores jobagent, så får du direkte besked når der kommer nye stillinger der matcher din profil.

Har du andre spørgsmål til dine jobmuligheder eller din fremtidig karriere hos Go Hotels,
så send os gerne en mail på hr@go-hotel.com, og vi vil svarer dig hurtigst muligt.


Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

VÆRDIERNE I VORES ARBEJDE


Frihed under ansvar
Hos Go Hotels er der frihed under ansvar.
Vores medarbejdere træfferbeslutninger i samspil med gæsten, kollegaer og chefer.

Indflydelse
Hos Go Hotels er der ikke langt til toppen.
Vi er i løbende dialog med hinanden i alle lag af organisationen for at skabe den bedste arbejdsplads.

Uformel tone
Hos Go Hotels er tonen uformel og vi taler ligeværdigt med hinanden.

Fleksibilitet
Hos Go Hotels vægter vi fleksibilitet højt.
Der er faste vagter, men vi hjælper hinanden internt hvor vi kan,
da vi ved at  livet udenfor arbejdet også er vigtigt.

 

Go Hotel Copenhagen, som blev etableret i marts 2012, var det første hotel i det der senere er udviklet til Go Hotels og blev
skabt omkring sloganet ”Easy, fast, comfortable”. Med et ønske om netop at skabe overnatningsmuligheder der er nemt,
lettilgængelig og som tilbyder komfortabel overnatning i moderne omgivelser.

I 2017 overtog en ny ejerkreds Go Hotel Copenhagen med dets 123 værelser, der herefter gennemgik en større modernisering
og udvidelse med restaurant, mødelokale og en ny bygning med 88 værelser.

I 2019 opkøbte vi et kontorhotel på Lergravsvej 53. Efter en totalrenovering åbnede Go Hotel City i juni 2020 sine døre.

Året efter i 2021 udvidede Go Hotels endnu en gang med opkøb af de to centralt placerede hoteller Go Hotel Saga og Go
Hotel Ansgar på Colbjørnsensgade. Begge hoteller har siden gennemgået en totalrenovering af deres værelser.

I december 2022 føjede vi Go Hotel Herlev til porteføljen med 56 værelser samt events og selskabsforretning.

Go Hotels råder i dag over 579 værelser fordelt på de 5 hoteller og har forsat et ønske om at ekspandere.